Vi søger en kranchauffør

Er du vores nye kranchauffør? Hvis du er en erfaren og certificeret kranchauffør og

leder efter nye spændende opgaver, så søg stillingen hos Pilegaard Entreprise

Hvem er vi?

Hos Pilegaard Entreprise er vores virksomhed i stigende vækst, og derfor leder vi efter nye kræfter og effektivt mandskab til vores hold.

Vi er et tømrer- og entreprenørfirma, der vægter
solidt håndværk, godt samarbejde, ordentlighed og danske værdier højt.

Og lige nu mangler vi en erfaren kranchauffør, som kan hjælpe os til at sikre, at vi fortsat kan levere kvalitetsarbejde til private boligejere.

Dine arbejdsopgaver

Vi søger en ansvarsbevidst chauffør til at køre og styre vores Scania R500, som er udstyret med aftagelig kran samt kærre.

Dine arbejdsopgaver: Dine opgaver vil være varierende, men du vil primært stå for:

  • Flytning af større mængder jord, grus, sten og andet materiale.

  • Flytning af 20-fods containere.

  • Diverse hejseopgaver.

Arbejdsvilkår og tid:

  • Arbejdstid: Det er en fuldtidsstilling. Du skal være indstillet på arbejdsdage, hvor antallet af timer varierer og kan vare mellem 12-13 timer.

  • Ingen overnatning: Til gengæld sover vi aldrig ude – når arbejdsdagen er slut, kører vi hjem.

  • Område: Vi holder til i Vig, men dækker hele Sjælland.

Hvem er du?

Vi søger en kranchauffør og kollega, der kan genkende sig selv i firmaets værdier og som har lyst til at være med til at opretholde den gode service og høje kvalitet.

Vi forestiller os, at du:

  • Har gyldigt kørekort og krancertifikat

  • Er rolig og afbalanceret

  • Kan bevare overblikket, når du styrer store maskiner

  • Kan håndtere mange forskellige typer mennesker og møde dem med et smil

  • Er villig til at fremvise din straffeattest

Som nævnt vægter vi traditionelle værdier og ordentlighed ganske højt. Det betyder blandt andet, at vi forventer, at du møder op på arbejdspladsen pæn og præsentabel, da du er en del af firmaets ansigt udadtil. Derfor har vi også en politik om ingen synlige tatoveringer.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Godt samarbejde og dygtige, imødekommende kolleger
  • En arbejdsplads med mulighed for at udvikle sig
  • Løn efter 3F-overenskomst
  • Et firma i stigende vækst

Ønsker du at søge stillingen?

Er du en erfaren kranchauffør og leder efter nye udfordringer? Så ring og søg stillingen i

dag. I første omgang behøver du ikke lave en lang ansøgning – vi er meget mere

interesserede i at have en åben og ærlig snak, hvor vi kan få et bedre indblik i, hvem du er.

Ring til Karsten Pilegaard-Christiansen direkte på 20 40 98 28.


    Har du nogle spørgsmål?

    Lyder det til, at vi kunne være de rette til at bistå med dit beton- og støbearbejde? Så tøv ikke med at kontakte os med det samme.

    Vi står klar til at rådgive og komme med et uforpligtende tilbud på lige netop din opgave.

    Vi holder til i Vig, men vi hjælper kunder over hele Sjælland med betonarbejde, kloakarbejde, anlægsarbejde og meget mere.

    Indhent et tilbud